Hvor blev det af mit behov for tidsfordriv

Jeg undskylder med humørsvingninger og pligter

Men når ingen ser, smiler jeg bare en lille smule igen

Kun for mig selv

Jeg tager mig selv i det og slår mig over fingrene

Smiler over det

Kun for at glemme den egentlige grund

Den lykke der skræmmer mig fra hvid og sans

Den lykke som nu står nedskrevet foran mig

2 gange

Alt for meget ærlighed jeg kan slet ikke få vejret

Flygter ind i mit tv hvor alting ender godt

Her ude har jeg intet sikkerhedsnet

Og det ved jeg

Ikke tror – ved

For jeg har ramt jorden før

Og skønt jeg har tilgivet mig selv er det ikke glemt

For brændt barn skyr ilden

Og for en stund er jeg et barn igen

Badet i omsorg smider jeg ansvaret fra mig

Og prøver at lade mine fingre i ro

Men det kan jeg ikke og det er derfor jeg skriver nu

Bare for at få et pusterum indtil siden er skrevet ud

Og det er den nu

Så nu er jeg din

igen